Medlemskab

Sådan bliver du medlem i klubben

Ønsker du at blive en del af Aalborg Basketball Klub? Fantastisk! 

Det første du skal gøre er at vælge det hold, du ønsker at blive en del af oppe i menuen. Klik på 'Holdoversigt' og vælg det pågældende hold.

Er du helt nyt medlem?

Skal du starte på et nyt hold, er du velkommen til at komme til 4 prøvetræninger, før du beslutter dig for at blive en del af holdet og betale kontingent. Uanset om du er seniorspiller, eller du skal tilmelde dit barn, er det som udgangspunkt altid en god idé at kontakte træneren, før du møder op. Trænerens kontakt information står på holdets side. Nogle hold er på højere niveau (eksempelvis 1. division), og her skal træneren vurdere, om du har niveauet til holdet.

Beslutter du dig for at blive fuldgyldigt medlem og fortsætte på holdet, trykker du "Tilmelding" på holdsiden. Herefter bliver du godkendt af træneren, og du vil kunne tilgå alle holdets aktiviteter både på app'en og hjemmesiden. Når det er tid til at betale kontingent, kan det også klares via enten app eller hjemmeside. Kontingentet betales to gange årligt, og du kan tilmelde dig automatisk betaling.

Hvilket hold skal jeg vælge til mit barn?

Vi har U5/U7 Mix, U11 Mix, U13 Drenge, U13/15 Piger og U15 GP (drenge), U15 M (drenge), U17 Drenge og U17/Serie 1 Damer. Tallene betyder, at dit barn skal være yngre end den anførte alder. Er dit barn eksempelvis 16 år, skal du tilmelde ham eller hende U17. Hvis du er usikker på, hvilket hold du skal vælge, er du velkommen til at skrive til vores ungdomsansvarlige på [email protected]

OBS! U13 og U15 drengeholdene er lige nu lukket for nye medlemmer grundet holdenes størrelse. Du er velkommen til at skrive dig på ventelisten (brug 'Tilmelding' knappen og udfyld informationen).

Er du eksisterende medlem, men rykker til et andet hold?

Hvis du allerede er en del af Aalborg Basketball Klub, men skal skifte hold, kan du trykke på "Tilmelding" på det pågældende hold. Herefter vil træneren godkende dig. Du kan selv forlade dit tidligere hold eller bedre træneren om at fjerne dig (fjern dig fra hold via 'Holdindstillinger'.